Kategoriarkiv: BPA

Kan jeg få BPA?

BPA står for borgerstyret personlig assistance. BPA giver dig mulighed for at ansætte personer til at yde praktisk og personlig hjælp i hjemmet og i hverdagen. BPA er specielt lavet til personer, der har brug for hjælp med ting i deres dagligdag. Får at få BPA hjælp skal du kunne fungere som arbejdsgiver. Der er en række opgaver man skal varetage, når man har såkaldt arbejdsgiveransvar. Man kan få kommunen til at rådgive en, og hjælpe med en række praktiske ting. Dit ansvar som modtager af en bevilling til BPA er:

  • At udbetale løn
  • At indberette skat
  • At tegne lovpligtige forsikringer
  • At indbetale til ferie og ATP og barselsfond
  • At udarbejde ansættelsesbevis
  • At undersøge arbejdsmiljøforanstaltninger
  • Forskellige praktiske opgave forbundet med at ansætte og afskedige en hjælper

Det kan lyde af meget, med alle de ting man skal varetage i forbindelse med BPA, hvis man i forvejen ikke har så meget overskud i sin hverdag. Oveni skal man kunne fungere som daglig leder for dem der hjælper en. Det er dog lidt mindre omfattende, det handler hovedsageligt om praktisk kontakt med hjælperne, og sørge for at de ved hvad de skal og føler sig godt behandlet.

Få en privat virksomhed til at varetage det praktiske i forbindelse med BPA

Man kan slippe for hele arbejdsgiveransvarsdelen i forbindelse med en BPA, ved at ansætte en privat virksomhed til at varetage dette. Så skal man kun selv fungere som daglig leder i forbindelse med BPA.

Man kan bruge BPA til en række forskellige ting i sin hverdag

BPA kan hjælpe dig på rigtigt mange forskellige måder i din hverdag. Det kan være lige fra hjælp med respirator, hjælp med haven, hjælp med rengøring og oprydning og en række andre ting.