Kategoriarkiv: Fjernbetjening

Lær familien at kende ved at se tv sammen

Et britisk studie har netop vist, at man kan styrke familiens sammenhold og faktisk lære hinanden bedre at kende ved at sætte sig foran flimmerkassen sammen. Studiet bygger på et landsdækkende forsøg, hvor 2000 familier skulle følge en særlig pædagogisk måde at se tv sammen – klik her og læs mere. Hvorefter effekten af eksperimentet blev målt. Alle i husstanden blev inden forsøger interviewet omkring, hvordan deres familiedynamik fungerede, hvor tætte, de selv ville bedømme deres indbyrdes forhold til hinanden var, hvor godt de kendte de forskellige familiemedlemmer i husstanden osv., for at danne et bredt overblik over, hvordan familien som en helhed fungerede og interagerede med hinanden.

Indirekte læring

Familierne blev bedt om, at hvert enkelt familiemedlem skulle vælge en dag i ugen, hvor hele familien kun så programmer, som det ene familiemedlem gerne ville se. Fra morgen til aften, var det udelukkende et medlem af husstanden, der dikterede, hvad fjernsynet viste – også selvom de ikke selv så med. Forskerne opfordrede familien til at snakke sammen undervejs. Især blev de opfordret til at spørge ind til, hvad det var ved netop de programmer, som det bestemmende familiemedlem fandt interessant, rørende osv. De ikke-bestemmende medlemmer blev desuden instrueret i ikke at være dømmende eller nedladende omkring de programmer, der blev valgt, men i stedet at gå ind i eksperimentet og samtalen uden fordomme og med et åbent sind.

Lærer nye sider af hinanden at kende

Det førte til en masse interessante samtaler i de mange hjem. Mange gange ser vi tv sammen uden nogensinde at vokalisere, hvad det helt præcist er ved programmerne, der virker tiltrækkende på os. Ved at sige højt, at det for eksempel er konkurrenceelementet i en sangkonkurrence, man godt kan lide, førte det ofte til opfølgende og uddybende spørgsmål fra familiens medlemmer. For eksempel fandt en far i Leeds ud af, at hans datter hele sit liv havde drømt om at blive sangerinde.